Han har ikke haft et nemt liv. Roman Polanski overlevede jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig, hvor moderen blev myrdet i Auschwitz. I 1969 blev Polanskis gravide kone, Sharon Tate, så myrdet af Charles Mansons sekt. Nu skal den del genfortælles i Quentin Tarantinos næste film.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/leonardo-dicaprio-i-foerste-rolle-efter-oscar-siger-ja-til-quentin-tarantino]Leonardo DiCaprio i første rolle efter Oscar: Siger ja til Quentin Tarantino[/url][/i]
Roman Polanski skal endda selv medvirke i Tarantinos ‘Manson’-film. Eller rettere karakteren Roman Polanski, der ifølge [url=https://twitter.com/krolljvar/status/959164722384748549]Variety-journalisten Justin Kroll[/url] skal spilles af en autentisk polsk skuespiller.
Quentin Tarantino vil dog ikke lade Tate-mordet være det centrale i filmen, men derimod skal Manson-mordene fungere som en ramme for en fortælling om en tv-skuespiller og en stuntmand, der begge forsøger at få et gennembrud i Hollywood.
Karakteren Roman Polanski bliver dog efter sigende central i filmen, hvorfor Polanski altså sandsynligvis får mulighed for at genopleve sin personlige tragedie i biografen, hvor Margot Robbie er i spil som modelkonen, Sharon Tate.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
