“Harry Potter”-forfatter J.K. Rowling har slået det fast: Albus Dumbledore er homoseksuel og havde engang som ung en romantisk relation til Gellert Grindelwald. Derfor var det ventet, at det blev et emne i “Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald”. Men det gør det ikke.

[i]Se også: [url=/efter-voldsanklager-johnny-depp-fortsaetter-som-fantastic-beasts-skurk]Efter voldsanklager: Johnny Depp fortsætter som “Fantastic Beasts”-skurk[/url][/i]

Det er instruktør David Yates, der nu fortæller, at Rowlings manuskript til den kommende sequel til “[url=/film/fantastiske-skabninger-og-hvor-de-findes]Fantastiske skabninger… og hvor de findes[/url]” ikke indeholder direkte hentydninger til Dumbledores seksualitet:

[i]”Ikke eksplicit, men jeg tror, at alle fans er klar over det. Han havde en meget intens relation til Grindelwald, da de var unge mænd. De forelskede sig i hinandens idéer, ideologier og i hinanden,”[/i] siger Yates til [url=http://ew.com/movies/2018/01/31/fantastic-beasts-dumbledore-gay/]Entertainment Weekly[/url].

Det var ellers oplagt at udforske den relation i netop “The Crimes of Grindelwald”, hvor begge troldmænd er med i unge udgaver – Jude Law som Dumbledore, Johnny Depp som Grindelwald.

“Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald” får premiere d. 15. november.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]