Det er en komedie. Men det russiske kulturministerium griner ikke over “[url=/film/stalins-doed]Stalins død[/url]”, der gør grin med magtens mænd i Kreml i tiden efter diktatoren Josef Stalins død. Derfor forbyder Rusland nu “Stalins død”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/stalins-doed/biograf]Anmeldelsen af “Stalins død”[/url][/i]

Det er [url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/rusland-forbyder-komedie-om-stalins-dod]DR[/url], der skriver, at den britiske komedie har fået frataget sin tilladelse til at blive vist i de russiske biografer:

[i]”‘Stalins død’ er lavet for at sprede had og fjendskab, og den krænker det russiske folks værdighed og fremmer etnisk og socialt mindreværd,”[/i] lyder begrundelsen fra kulturministeriet.

For selv om Stalin stod i spidsen for Sovjetunionen, der var et brutalt diktatur, så ønsker nutidens Rusland altså ikke at tage afstand fra perioden under Stalin:

[i]”Vi er sikre på, at filmen kun er lavet for at forvanske vores lands historie, så mindet om Sovjetunionen kun udløser skræk og afsky.”[/i]

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]