Førende biograf-analytikere har forudset, at 2018 bliver året for Premium VOD – premierefilm hurtigere til hjemmebiografen. Men den analyse skyder den største amerikanske biografkæde nu ned: Der er ikke længere forhandlinger om Premium VOD.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/biograf-mareridt-fortsaetter-aktierne-i-frit-fald-paa-grund-af-premium-vod]Biograf-mareridt fortsætter: Aktierne i frit fald på grund af Premium VOD[/url][/i]
De store filmselskaber – på nær Disney – har ellers længe diskuteret muligheden for Premium VOD. Men biograferne er ikke interesseret i den løsning. Det slår økonomichefen i AMC Entertainment Holdings fast:
[i]”Vi er ikke aktivt involveret i samtaler… Det er ikke så varmt et emne, som det var tidligere… Der er bare ikke enighed om det på nuværende tidspunkt,”[/i] siger Craig Ramsey ifølge [url=https://celluloidjunkie.com/2018/01/15/amc-backs-off-premium-vod-talks-with-studios/]Celluloid Junkie[/url].
Det er særligt to punkter, der angiveligt skiller parterne. Først er der spørgsmålet om biograf-vinduet. Hvor lang/kort tid efter biograf-premieren skal der gå, før en film kan tilbydes som Premium VOD?
Og så er der naturligvis spørgsmålet om pris. Hvad skal det koste? Ingen af delene er det enighed om i filmbranchen.
Så hvis selskaberne, der er presset efter et mindre godt 2017, stadig ønsker Premium VOD, så er de sandsynligvis nødt til at gå enegang uden en aftale med biograferne.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
