Søndag morgen sov Jens Okking stille ind omgivet af sin nærmeste familie. Skuespilleren Jens Okking er død – han blev 78 år.
[i]Se også: [url=/film/at-klappe-med-een-haand/dvd]Anmeldelsen af “At klappe med een hånd”[/url][/i]
Det er [url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/skuespiller-jens-okking-er-doed]DR[/url], der skriver, at Jens Okking i morges afgik ved døden. Det oplyser hans søn.
Den folkekære skuespiller fik sit store gennembrud i spillefilmen “Strømer” som politibetjent Karl Jørgensen i 1976 – en rolle han vendte retur til i 1987 i tv-serien “[url=/film/een-gang-stroemer]Een gang strømer…[/url]”.
Jens Okking vandt tre Bodil-priser i karrieren. Den første gang i 1975 for birollen i “Nitten røde roser”, der blev vekslet til en hovedrollepris to år senere for rollen i netop “Strømer”.
I 2002 vandt Okking sin tredje Bodil for hovedrollen i “At klappe med een hånd”.
Den selvlærte skuespiller medvirkede desuden i et hav af kendte danske spillefilm som “Skytten”, “Mig og Charly”, “[url=/film/gummi-tarzan]Gummi-Tarzan[/url]”, “[url=/film/zappa]Zappa[/url]”, “Kampen om den røde ko” og “[url=/film/forsoemte-foraar-det]Det forsømte forår[/url]”.
Men også de store DR-serie havde ofte Okking med i en rolle. Her kan nævnes “[url=/film/goengehoevdingen]Gøngehøvdingen[/url]”, “Bryggeren” og “[url=/film/riget]Riget[/url]”.
Jens Okking efterlader sig tre børn; Silja, Niels og Mads.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
