Der blev ikke ændret afgørende på “[url=/film/star-wars-episode-viii-the-last-jedi]The Last Jedi[/url]” efter Carrie Fishers død. En alternativ slutning for Leia blev ellers diskuteret, men instruktør Rian Johnson stod fast.
[i]Se også: [url=/inden-carrie-fishers-doed-princess-leia-skulle-vaere-i-front-for-episode-ix]Inden Carrie Fishers død: Princess Leia skulle være i front for “Episode IX”[/url][/i]
Det var ellers meningen, at Leia skulle have en afsked i “[url=/film/star-wars-episode-ix]Episode IX[/url]”. Men med dødsfaldet for omkring et år siden så var det umuligt. Derfor blev det overvejet at ændre i “Episode VIII” for at ære Carrie Fisher:
[i]”Spørgsmålet blev diskuteret kort: ‘Skal vi ændre noget?
Skal vi forsøge at skabe en afslutning for karakteren?’ Vi besluttede hurtigt os for et nej, vi lader den her præstation stå for sig selv,”[/i] siger Rian Johnson ifølge [url=http://comicbook.com/starwars/2018/01/17/star-wars-the-last-jedi-carrie-fisher-death-changes/]ComicBook[/url].
Alligevel mener Johnson, at “The Last Jedi” godt kan opleves som en afslutning for Leia, der får lov til at gense sin bror, Luke, en sidste gang:
[i]”Hendes scene med Luke bliver pludselig en afskeds-scene på en mere dybtgående måde end før.”[/i]
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
