I foråret droppede Sylvester Stallone ud af den kommende “The Expendables 4” på grund af ‘kreative uenigheder’. Nu ser det ud til, at der er fundet en løsning på de uenigheder – Stallone teaser et comeback til “The Expendables”-franchisen.
[i]Se også: [url=/arnold-schwarzenegger-ingen-the-expendables-4-uden-stallone]Arnold Schwarzenegger: Ingen “The Expendables 4” uden Stallone[/url][/i]
Det sker på [url=https://www.instagram.com/p/Bd2-nmHD2tN/]Instagram[/url], hvor Stallone tidligere har annonceret nyheder om den kommende “Creed 2”.
Her deler han et billede fra den originale “[url=/film/expendables-the]The Expendables[/url]” ledsaget af teksten:
[i]”Præcis som du troede, at det var trygt at gå udenfor… Så kommer de tilbage!”[/i]
Dermed ser det ud til, at uenighederne med Avi Lerner, chef hos Nu Image/Millennium, er overvundet.
Tidligere var de ellers uenige om alt lige fra instruktør, manuskript til valg af CGI-leverandør, hvor franchisen tidligere har anvendt Lerners eget effekt-selskab.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
