Han har skabt musikken til alle otte “Episode”-film. Og han gør det også til “[url=/film/star-wars-episode-ix]Episode IX[/url]”. Det slår den legendariske komponist John Williams nu selv fast.
[i]Se også: [url=/video-fan-tilsaetter-john-williams-star-wars-musik-til-rogue-one]Video: Fan tilsætter John Williams’ “Star Wars”-musik til “Rogue One”[/url][/i]
Til [url=http://variety.com/2018/film/awards/john-williams-could-set-oscar-record-1202658996/]Variety[/url] afslører Williams, at han har fortalt “Episode IX”-instruktør J.J. Abrams, at han ønsker at skabe musikken til sequel-trilogiens sidste film.
Med hele 50 Oscar-nomineringer – mere end nogen anden levende person – er det næppe overraskende, at John Williams får lov til at gøre “Star Wars”-arbejdet færdigt med “Episode IX”.
Lucasfilm har ellers eksperimenteret med andre “Star Wars”-komponister. Michael Giacchino komponerede således musikken til “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]”, imens John Powell står for “[url=/film/solo-a-star-wars-story]Solo: A Star Wars Story[/url]”, hvortil Williams dog medvirker med et [i]theme[/i].
“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
