Award-sæsonen er for alvor skudt i gang. På søndag uddeles Golden Globes, imens det hele kulminerer om to måneder, når Oscar-prisen uddeles. Her er gyser-satiren “[url=/film/get-out]Get Out[/url]” nu favorit til Bedste film.

[i]Se også: [url=/hollywood-skuespillerne-afgoer-5-film-er-nu-oscar-favorit-til-bedste-film]Hollywood-skuespillerne afgør: 5 film er nu Oscar-favorit til Bedste film[/url][/i]

Det mener i hvert fald flertallet af de amerikanske Oscar-eksperter hos [url=http://www.goldderby.com/awardshows/expert-predictions/oscars-nominations-2018/sort/recent/]GoldDerby[/url], der samler Oscar-forudsigelserne på tværs af medier.

“Get Out” har da også fået den vigtige SAG-nominering til ensemble-prisen fra skuespillernes brancheforening, hvilket hverken “[url=/film/dunkirk]Dunkirk[/url]” eller Steven Spielbergs “[url=/film/post-the]The Post[/url]” har fået, som ellers følger på de næste favorit-pladser.

Derfor kan nærmeste udfordrer til “Get Out” vise sig at være “[url=/film/lady-bird]Lady Bird[/url]”, der også vurderes højt af eksperterne samt har en SAG-nominering.

Kun én eneste film – “[url=/film/braveheart]Braveheart[/url]” i 1996 – har vundet Oscar for bedste film uden en SAG-nominering.

Oscar uddeles d. 4. marts.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]