På Rotten Tomatoes er “[url=/film/star-wars-episode-viii-the-last-jedi]The Last Jedi[/url]” med over 100.000 publikum-ratings den dårligste “Star Wars”-film nogensinde. Eller er den? En “Expanded Universe”-fangruppe tager nu ansvaret for den dårlige score. ‘Down With Disney’s Treatment of Franchises and its Fanboys’ står bag troll-angrebet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/publikum-rangerer-the-last-jedi-daarligst-af-alle-star-wars-film]Publikum rangerer “The Last Jedi” dårligst af alle “Star Wars”-film[/url][/i]

Det påstår [url=https://www.facebook.com/464301390617317/photos/a.464916800555776.1073741828.464301390617317/541314649582657/?type=3&theater]Facebook-gruppen[/url] af samme navn i hvert fald. De er vrede over Disneys håndtering af “Star Wars”-franchisen – den lave Rotten Tomatoes-score er hævn, skriver en anonym talsperson:

[i]”Jeg har anvendt Bot-kontoer til at skabe denne score med Facebook-kontoer, der efterfølgende logger ind på Rotten Tomatoes, hvilket har fikset scoren.”[/i]

Årsagen til troll-angrebet er angiveligt hævn for Disneys ændring i 2014 af “Star Wars Expanded Universe”, hvilket blev forvandlet til “Star Wars Legends” uden for [i]canon[/i].

Fra og med 2014 var kun George Lucas’ seks “Episode”-film samt “Clone Wars” og enkelte tegneserier nu en del af det officielle “Star Wars”-univers – resten var reduceret til “Legends” uden for [i]canon[/i]. Det skulle Disney aldrig have gjort:

[i]”Anti-EU-fans er selv skyld i dette, jeg gjorde, hvad der var nødvendigt. Skal vi gøre det samme med ‘Avengers: Infinity War’?”[/i]

Hvis man skal tage ordene for pålydende, så har vi altså at gøre med en gruppe Rotten Tomatoes-terrorister, der vil Disney det ondt.

Der er dog intet bevis for, at RT-scoren er blevet fikset af en hær af trolls.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]