Hvis de amerikanske biografer vil have lov til at vise “[url=/film/star-wars-episode-viii-the-last-jedi]The Last Jedi[/url]”, så skal “Star Wars”-filmen spille i den pågældende biografs største sal fra premieren og fire uger frem. Det får nu amerikansk biograf til at boykotte “The Last Jedi”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/disney-presser-biograferne-med-vilde-krav-for-star-wars-the-last-jedi]Disney presser biograferne med vilde krav for “Star Wars: The Last Jedi”[/url][/i]

Disneys krav skaber nemlig problemer for de mindre biografer i USA. Derfor har Dells Theatre med kun én sal i byen Dell Rapids med 3.700 indbyggere fravalgt den nye “Star Wars”-film:

[i]”Hvis alle fra byen kommer, så ville vi alligevel løbe tør for mennesker efter en til to uger,”[/i] siger Dells Theatre-ejer Jeff Logan til [url=http://www.argusleader.com/story/entertainment/2017/11/28/star-wars-last-jedi-disneys-terms-too-strict-dell-rapids-theater/901999001/]Argus Leader[/url].

Og netop fordi Dells Theatre kun har én sal, så ville borgerne i Dell Rapids med Disneys krav in mente ikke kunne se andet end “The Last Jedi” frem til midten af januar i tilfælde af et ja.

Samtidig kræver Disney 65 procent af billetsalget, hvilket ifølge Jeff Logan vil betyde underskud, hvis han skulle vise “The Last Jedi”.

“Star Wars: The Last Jedi” får dansk premiere d. 13. december.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]