Han stod bag alle de oprindelige optagelser. Men i foråret måtte Zack Snyder trække sig fra “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]” på grund af datterens selvmord. Derfor blev “[url=/film/avengers-the]The Avengers[/url]”-instruktør Joss Whedon hentet ind til at gøre arbejdet færdigt. Snyder har endnu ikke haft lyst til at se Whedons udgave.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/rygte-joss-whedon-aendrer-zack-snyders-slutning-paa-justice-league]Rygte: Joss Whedon ændrer Zack Snyders slutning på “Justice League”[/url][/i]

Det skriver Snyder på det sociale medie [url=https://imgur.com/XqeAMVP]Vero[/url], hvor han forleden chattede med sine fans:

[i]”Jeg vil være ærlig. Jeg har ikke set filmen, siden jeg forlod den. I ved, at jeg elsker disse karakterer. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre den færdig kun for jer, der elsker MOS, BvS,”[/i] skriver Snyder.

Det er ingen hemmelighed, at DC Films har ønsket at gøre DCEU mere lyst og optimistisk efter kritikken af Snyders dystre vision i “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]” og “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]”.

Derfor fik Joss Whedon 25 millioner dollars til nye optagelser, der angiveligt ændrede op mod en tredjedel af Snyders version af “Justice League”.

En masse forhistorie og sidehistorier blev klippet ud til fordel for adskillige jokes. Også det hårde lydunivers fra komponisten Junkie XL blev erstattet med et lettere fra Whedons “The Avengers”-komponist, Danny Elfman.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]