Marvel Studios har gjort det fire gange. De to “Avengers”, “[url=/film/iron-man-3]Iron Man 3[/url]” og “[url=/film/captain-america-civil-war]Captain America: Civil War[/url]” har alle solgt biografbilletter for over en milliard dollars. Den grænse har DC Films endnu ikke krydset – og de gør det næppe heller med “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/justice-league-er-raadden-men-ikke-vaerste-fra-dceu-paa-rotten-tomatoes]”Justice League” er rådden: Men ikke værste fra DCEU på Rotten Tomatoes[/url][/i]

De første Box Office-prognoser på “Justice League” ligger nemlig lidt under “Batman v Superman” i forventningerne til det samlede globale billetsalg.

“[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]” endte på 873 millioner dollars, hvilket endnu er det bedste billetsalg fra en DCEU-film. Og den blev ikke regnet for en succes – den magisk grænse er ved en milliard dollars:

[i]”Forskellen imellem ‘love’ og ‘like’ kan være at bryde grænsen på en milliard dollars i globalt billetsalg,”[/i] siger medieanalytiker Paul Dergarabedian til [url=https://www.cnbc.com/2017/11/10/justice-league-aims-for-1-billion-after-a-rocky-year-for-dc-movies.html]CNBC[/url].

For der skal sælges mange billetter, før “Justice League” giver overskud. DC-produktionen har kostet så meget som op mod 300 millioner dollars alene i produktions-omkostninger. Hertil kommer marketing og biografernes andel.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]