De amerikanske anmeldere har set “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]”. Og at dømme ud fra de første Twitter-reaktioner så er der tale om en jævn, okay DCEU-film, der er glemt igen lige så hurtigt, som The Flash kan løbe.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/warner-bros-ledelsen-besluttede-at-forkorte-justice-league]Warner Bros.-ledelsen besluttede at forkorte “Justice League”[/url][/i]

Den store styrke ved “Justice League” er helte-holdet, der er gode og sjove sammen, imens skurken derimod slet ikke fungerer:

[i]”Den er okay. Historien er et rod, der er ikke nok på spil, og skurken fungerer ikke. MEN heltene er fremragende, den er sjov, og der er overraskende effektivt karakter-arbejde. Jeg elsker den ikke, men der er nok til, at jeg er spændt på fremtiden,”[/i] skriver Germain Lussier fra Gizmodo på [url=https://twitter.com/GermainLussier/status/929030923172986880]Twitter[/url].

Sammenlignet med forgængeren “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]” så er der denne gang tale om en mere helstøbt, men også mere traditionel superheltefilm:

[i]”Den er fin. Den hænger bedre sammen og er mindre idiosynkratisk end ‘Batman v Superman’… Og så forsøger den meget hårdt at lette på undergangs-stemningen i DC universe,”[/i] skriver Angie J. Han fra [url=https://twitter.com/ajhan/status/929031225762861056]Mashable[/url].

Som bekendt har Joss Whedon arbejdet meget på at få integreret en mere positiv og optimistisk tone ind i Zack Snyders udgangspunkt – det ser ud til at være lykkes:

[i]”Den er super tynd med meget svage effekter, men den har hjerte og en positive tone, der fungerer,”[/i] skriver Perri Nemiroff‏ fra [url=https://twitter.com/PNemiroff/status/929030976386228224]Collider[/url].

“Justice League” får premiere d. 16. november.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]