De første otte film fra Quentin Tarantino har Harvey Weinstein medvirket til at producere. Det sker ikke med den niende efter anklagerne imod Weinstein om sex-overgreb. Tarantino jagter ny samarbejdspartner med en film, der minder om “[url=/film/pulp-fiction]Pulp Fiction[/url]”.
[i]Se også: [url=/oscar-akademiet-sparker-harvey-weinstein-ud-efter-anklager-om-voldtaegt]Oscar-akademiet sparker Harvey Weinstein ud efter anklager om voldtægt[/url][/i]
Det er [url=http://deadline.com/2017/11/quentin-tarantino-new-home-studios-reading-number-9-harvey-weinstein-1202199806/]Deadline[/url], der skriver, at samtlige af de store Hollywood-selskaber – undtaget Disney – er blevet tilbudt Quentin Tarantinos #9, som arbejdstitlen aktuelt lyder. Fordi det er instruktørens niende film.
Disney arbejder nemlig ikke med R-rating, som Tarantino foretrækker det. Forhandlingerne forventes at blive konkrete i løbet af de næste par uger, så produktionen kan begynde i 2018 med en forventet premiere i 2019.
Det erfares videre, at den minder mest om “Pulp Fiction” af Tarantinos tidligere film og er også sat i Los Angeles.
Blandt andet handler den om kultmorderen Charles Manson med Margot Robbie udset til offerrollen som Sharon Tate. Dog handler #9 ikke mere om Charles Manson, end “[url=/film/inglourious-basterds]Inglourious Basterds[/url]” handlede om Adolf Hitler.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
