Playboy Enterprises var på vej med en [i]biopic[/i] om Hugh Hefner med Jared Leto i hovedrollen. Men i går anklagede seks kvinder instruktør Brett Ratner for seksuelle overgreb – nu er filmen om Playboy-grundlæggeren droppet.

[i]Se også: [url=/netflix-stopper-produktionen-af-saeson-6-paa-house-of-cards]Netflix stopper produktionen af Sæson 6 på “House of Cards”[/url][/i]

Det er [url=http://deadline.com/2017/11/jared-leto-not-playing-hugh-hefner-in-brett-ratner-movie-after-sexual-harassment-allegations-1202199559/]Deadline[/url], der skriver, at Playboy Enterprises ikke er interesseret i at fortsætte samarbejdet med Brett Ratners produktionsselskab RatPac Entertainment.

Brett Ratner skulle ellers selv have instrueret Hugh Hefner-filmen, men det bliver nu droppet.

Heller ikke Jared Leto ønsker at medvirke – ligesom han ikke er interesseret i at samarbejde med Brett Ratner i fremtiden.

Brett Ratner har instrueret “[url=/film/rush-hour-trilogy-box]Rush Hour[/url]”-trilogien samt “X-Men: The Last Stand”, imens RatPac Entertainment har medvirket til at producere film som “[url=/film/wonder-woman-2017]Wonder Woman[/url]”, “Dunkirk”, “[url=/film/geostorm]Geostorm[/url]” samt den kommende “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]”.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]