Denne gang er det hverken terror eller en geostorm, der truer freden. Det er bankrøvere, som Gerard Butler i første trailer til “Den of Thieves” sætter ud for at fange.
[i]Se også: [url=/katastrofal-katastrofefilm-publikum-loeber-vaek-fra-geostorm]Katastrofal katastrofefilm: Publikum løber væk fra “Geostorm”[/url][/i]
“Den of Thieves” ligner ved første øjekast en ny “[url=/film/heat]Heat[/url]”, hvor politi og røvere får lige meget skærmtid; Gerard Butlers politihold skal fange 50 Cents forbryder-bande.
Dog tager den næppe sig selv lige så seriøst som Michael Manns bankrøver-klassiker, men derimod ligner det, at “[url=/film/london-has-fallen]London Has Fallen[/url]”-forfatter Christian Gudegast har ladet sig inspirere af mere [i]punchline[/i]-fokuserede politifilm som “[url=/film/bad-boys]Bad Boys[/url]”.
Det er også Christian Gudegast, der her for første gang instruerer efter hidtil at have fokuseret på manuskripter.
“Den of Thieves” får dansk premiere d. 1. februar.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]
