Nu begynder den nye “[url=/film/predator-the]The Predator[/url]” at røre på sig. Den officielle plakat er nu ude i form af en video-teaser, hvor lynet slår ned over de amerikanske forstæder og tegner titlens monster over himlen.

[i]Se også: [url=/arnold-schwarzenegger-dropper-the-predator]Arnold Schwarzenegger dropper “The Predator”
[/url][/i]

Det er i år 30 år siden, at jagten begyndte i “[url=/film/predator-jagten-er-begyndt]Predator[/url]” med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som Dutch. Schwarzenegger har dog fravalgt at medvirke i Shane Blacks reboot, da han ikke blev tilbudt en større rolle.

Derfor er består det nye “Predator”-hold af navne som Boyd Holbrook, Olivia Munn, Trevante Rhodes, Keegan-Michael Key, Thomas Jane, Jacob Tremblay, Yvonne Strahovski, Alfie Allen og Sterling K. Brown, der næppe alle overlever i mødet med den nye [i]predator[/i] med R-rating.

“The Predator” får premiere d. 2. august.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]