Det ser skidt ud for “[url=/film/blade-runner-2049]Blade Runner 2049[/url]”. Globalt er Denis Villeneuves sequel åbnet skidt – nu er der flere dårlige nyheder. De amerikanske biografer er allerede begyndt at pille den næsten tre timer lange film med R-rating af plakaten.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/amerikanske-aktier-bloeder-blade-runner-2049-forvaerrer-biograf-krisen]Amerikanske aktier bløder: “Blade Runner 2049” forværrer biograf-krisen[/url][/i]
Det er [url=http://www.indiewire.com/2017/10/blade-runner-2049-box-office-1201889796/]Indiewire[/url], der skriver, at 855 amerikanske biografer har droppet “2049” efter kun tre uger på plakaten.
Til sammenligning har kun 616 biografer stoppet med at vise en anden Warner Bros.-satsning – nemlig gyser-fænomenet “[url=/film/it-2017]It[/url]”, der endda har været i biografen en måned længere.
Dermed er det ikke blevet lettere for “Blade Runner 2049” at tjene sit produktions-budget på 150 millioner dollars hjem.
Ganske vist har den allerede solgt billetter for 194 millioner dollars, men medregnet budget til marketing så skal der sandsynligvis sælges billetter for mindst 400 millioner dollars for bare at løbe rundt.
Derfor er den sidste redning for “2049” at finde i Kina og Japan, der i dag som de sidste i verden giver premiere til “Blade Runner 2049”.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
