Kevin Feige har længe teaset det. At efter “[url=/film/avengers-4]Avengers 4[/url]” så vil Phase 3 ikke bare blive erstattet af en helt ‘normal’ Phase 4. Der kommer til at ske noget nyt – Marvel Cinematic Universe slutter snart i den form, som vi kender det i dag.

[i]Se også: [url=/marvel-instruktoerer-lover-store-overraskelser-meget-paa-spil-i-avengers-4]Marvel-instruktører lover store overraskelser: Meget på spil i “Avengers 4″[/url][/i]

Marvel-chef Kevin Feige taler nu åbent om, at “Avengers 4” ikke bare afrunder Phase 3, men alle de tre første faser, der kulminerer i 2019:

[i]”Vi fokuserer kun på de film, som vi arbejder på nu, der fører os hen til ‘Avengers 4’ i 2019. Og så fokuserer vi på at føre de på det tidspunkt 22 film, der deler narrativ, til en afslutning på en tilfredsstillende måde,”[/i] siger Feige til [url=http://uproxx.com/movies/kevin-feige-phase-four/]Uproxx[/url].

Men det bliver ikke enden på Marvel Studios og fortællingerne om de elskede helte. Bare rolig, Feige & Co. har idéerne klar:

[i]”Hvor fortsætter vi efter det? Selvfølgelig fortsætter vi efter det. Og selvfølgelig har vi idéer til, hvor vi skal fortsætte hen.”[/i]

Flere af de ældre Marvel-stjerner har snart kontraktudløb, så der har længe været spekuleret i, om nye, yngre kræfter skal til efter “Avengers 4”. Det må tiden vise.

“Avengers 4” får premiere d. 2. maj i 2019.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]