Warner Bros. aflyste den røde løber til verdenspremieren på “[url=/film/blade-runner-2049]Blade Runner 2049[/url]” efter søndagens massakre i Las Vegas. Nu tager Marvel TV også konsekvensen af de tragiske begivenheder, der kostede 59 mennesker livet. New York Comic-Con bliver uden “The Punisher”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/massakren-i-las-vegas-premieren-paa-blade-runner-2049-uden-roed-loeber]Massakren i Las Vegas: Premieren på “Blade Runner 2049” uden rød løber[/url][/i]
Det er [url=https://deadline.com/2017/10/the-punisher-pulled-new-york-comic-con-violence-las-vegas-1202182226/]Deadline[/url], der skriver, at morgendagens panel med “The Punisher” ikke bliver gennemført som planlagt på det store [i]comic[/i]-konvent:
[i]”Efter grundige overvejelser har Netflix og Marvel besluttet, at det ikke ville være passende for Marvels ‘The Punisher’ at deltage ved New York Comic-Con,”[/i] lyder det i en officiel meddelelse.
I “The Punisher” søger hovedpersonen Frank Castle voldelig hævn over tabet af kone og børn. Og det gør han med skydevåben, som Marvel ganske givet har frygtet, vil vække mindelser om Stephen Paddocks morderiske skyderier i Las Vegas.
“The Punisher” får premiere på Netflix i 2017.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
