59 mennesker blev dræbt og yderligere 525 blev såret søndag i Las Vegas, da Stephen Paddock skød sagesløse mennesker til koncert. Nu får det mest dødelige masseskyderi i moderne amerikansk historisk også konsekvenser for noget så fredeligt som film.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bourne-instruktoer-laver-terrorfilm-om-anders-breivik-for-netflix]”Bourne”-instruktør laver terrorfilm om Anders Breivik for Netflix[/url][/i]
Det er [url=http://variety.com/2017/film/news/blade-runner-2049-premiere-red-carpet-cancelled-las-vegas-shooting-1202578321/]Variety[/url], der skriver, at aftenens verdenspremiere på “[url=/film/blade-runner-2049]Blade Runner 2049[/url]” i Hollywoods Dolby Theatre skulle have været med festlig rød løber i bedste hollywood-stil med kendte, fotografer og smil.
Men søndagens drabelige begivenheder dæmper nu festen inden aftenens verdenspremiere “2049” – 35 år efter den originale første “[url=/film/blade-runner-the-final-cut]Blade Runner[/url]”.
Filmen bliver ganske vist stadig vist, men det bliver uden glamour på den røde løber. I stedet opfordrer Warner Bros. til at sende tanker til de efterladte.
“Blade Runner 2049” får dansk premiere d. 5. oktober.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
