Luke Scott instruerede de to første prequel-kortfilm til den kommende “[url=/film/blade-runner-the-final-cut]Blade Runner[/url]”-sequel med titlen “[url=/film/blade-runner-2049]2049[/url]” – årstallet for handlingen. Nu afslutter anime-instruktør Shinichiro Watanabe kortfilms-trilogien med “Black Out 2022”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-prequel-kortfilm-ridley-scotts-soen-varmer-op-til-blade-runner-2049]Ny prequel-kortfilm: Ridley Scotts søn varmer op til “Blade Runner 2049″[/url][/i]

De tre kortfilm udforsker til sammen, hvad der sker i perioden imellem “Blade Runner” – sat i 2019 – og så “2049”. De to første udspillede sig i henholdsvis 2036 og 2048. Begge live-action.

Den sidste i rækken er animeret med handlingen sat i 2022 – kort efter originalen, hvor Deckard jagtede replikanter.

Her i den markant politiske “Black Out 2022” er menneskeheden skræmte over replikanterne, hvilket leder til et voldeligt ønske om [i]human supremacy[/i] – menneskenes overherredømme. Det fører til oprør fra de kunstigt intelligente replikanter.

“Blade Runner 2049” får dansk premiere d. 5. oktober.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]