Jaume Collet-Serra, Christopher Nolan, Daniel Espinosa, David F. Sandberg og Jordan Peele har alle været i spil som instruktør til Warner Bros.’ længeventede filmatisering af “Akira”. Nu melder en ny favorit sig.

[i]Se også: [url=/film/hunt-for-the-wilderpeople/biograf]Anmeldelsen af “Hunt for the Wilderpeople”[/url][/i]

Det er [url=http://deadline.com/2017/09/akira-taika-waititi-director-thor-ragnarok-1202173164/]Deadline[/url], der afslører, at Warner forhandler med “[url=/film/thor-ragnarok]Thor: Ragnarok[/url]”-instruktør Taika Waititi om jobbet med at forvandle Katsuhiro Otomos manga-serie fra 1980’erne til en spillefilm.

Ambitionen er at forvandle Otomos seks tegneserier til i alt to film omhandlende lederen af en motorcykel-bande, som frelser sin ven fra et medicinsk eksperiment.

Taika Waititi brød igennem med den komiske “[url=/film/hunt-for-the-wilderpeople]Hunt for the Wilderpeople[/url]”, inden han blev headhuntet til Marvel Studios for at lave den tredje “Thor”-film, som får premiere senere på året.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]