Brie Larson er bedst kendt for sin Oscar-belønnede præstation i “[url=/film/room-2015]Room[/url]” fra 2015. Det var en lille film med budget, der slet ikke nærmer sig de store blockbusters fra Marvel og DC. Brie Larsons næste rolle bliver imidlertid som “[url=/film/captain-marvel]Captain Marvel[/url]”, der bliver den første solofilm i MCU med en kvindelig hovedrolle. Og Larson roser Marvel for at huske karakterne og historierne, trods de mange penge.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/captain-marvel-gaar-retro-foerste-mcu-solo-med-kvinde-er-sat-i-1990-erne]”Captain Marvel” går retro: Første MCU-solo med kvinde er sat i 1990’erne[/url][/i]

Det er [url=https://twitter.com/THR/status/906916629052776448]The Hollywood Reporter[/url], der har talt med Brie Larson om hendes samarbejde med Marvel. Og hun har altså masser af lovord tilovers for sin nye arbejdsgiver:

[i]”En af de ting, der altid imponerer mig ved Marvel, er, at selvom de er et stort selskab, så er deres historier altid meget karakterdrevne. De går meget op i karakterenes rejse, og de forstår, at de her film er metaforer for ting, der er meget virkelige i vores liv,”[/i] lyder roserne fra Brie Larson.

Selvom hun primært har arbejdet på mindre produktioner, føler hun sig godt tilpas i Marvel-folden:

[i]”Indtil videre føles det som ethvert andet job, og det er virkelig dejligt,”[/i] fortæller hun.

“Captain Marvel” får premiere i 2019.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]