Det tyder på et direkte opgør imellem Rey og Kylo Ren. Den seneste teaser-plakat til “[url=/film/star-wars-episode-viii-the-last-jedi]The Last Jedi[/url]” varmer i hvert fald voldsomt op til en konfrontation imellem de to unge håb på hver sin side af Kraften.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/star-wars-instruktoer-undgaa-omtale-inden-premieren-paa-the-last-jedi]”Star Wars”-instruktør: Undgå omtale inden premieren på “The Last Jedi”[/url][/i]

Plakaten med Rey og Kylo Ren er frigivet sammen med en anden plakat – som du kan se lige [url=http://filmz.dk/gallery/full/97627/image/97365]her[/url] – der med et lækkert realistisk præg iscenesætter hovedpersonerne i den kommende sequel til “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]The Force Awakens[/url]”.

De nye plakater betyder også, at vi sandsynligvis snart kan forvente os den anden trailer til “The Last Jedi” med kun tre måneder til premieren – og over fire måneder siden den første trailer blev frigivet.

“Star Wars: The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]