BB-8 har fået sin egen “Star Wars”-serie på YouTube med titlen “Blips”. Her møder den nuttede robot andre personer, væsner eller robotter fra “Star Wars”-universet. Denne gang en ond slags bror.

[i]Se også: [url=/star-wars-kortfilm-porgs-introduceres-inden-the-last-jedi]”Star Wars”-kortfilm: Porgs introduceres inden “The Last Jedi”[/url][/i]

Den sorte robot med navnet BB-9E er angiveligt en del af den kommende “[url=/film/star-wars-episode-viii-the-last-jedi]The Last Jedi[/url]”, men vi får nu første møde med det onde modstykke til BB-8 her i denne “Blips”-video.

Og hvis det ikke var nok, at BB-9E er farvet sort, så er den også en ubehagelig type, der aggressivt markerer sig over for den mere fredelige BB-8, som dog vender den anden kind til her i denne Blips.

“Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]