Sony-Marvel fortsætter med at udbygge sit Spider-Man-løse “Spider-Man”-univers, der som bekendt intet har at gøre med MCU og “[url=/film/spider-man-homecoming]Spider-Man: Homecoming[/url]”. Efter “[url=/film/venom-2018]Venom[/url]” og “Silver & Black” kommer måske “Nightwatch”.
[i]Se også: [url=/green-goblin-medvirker-i-sony-marvels-nye-spider-man-univers]Green Goblin medvirker i Sony-Marvels nye “Spider-Man”-univers[/url][/i]
Det er [url=https://www.youtube.com/watch?v=2XGYj4IheCM]Meet The Movie Press[/url], der erfarer, at Sony-Marvel har sat “[url=/film/now-you-see-me]Now You See Me[/url]”-forfatter Edward Ricourt til at skrive et “Nightwatch”-manuskript, imens Spike Lee er udset som instruktør. Intet er dog endnu bekræftet.
Det vil dog give god mening i forhold til det Marvel-univers, som Sony er ved at opbygge uden Spider-Man, men med karakterer, der alle er relateret til Peter Parker.
Nightwatch debuterede i tegneserien “Web of Spider-Man” i 1993, hvor lægen Kevin Trench ser en superhelt i kostume blive slået ihjel. Han opdager dog, at den døde superhelt, Nightwatch, er en ældre udgave af ham selv.
Nightwatch har i tegneserierne blandt andre kæmpet sammen med Black Cat – der er en titelkarakter i den kommende “Silver & Black” – samt bekæmpet Venom, der åbner SMU med “Venom” i 2018.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
