Det kræver sit at sige nej til en stor Hollywood-rolle i den gode sags tjeneste. Det gjorde Ed Skrein – nu hyldes han af minoritets-kolleger i Hollywood.

[i]Se også: [url=/hellboy-skuespiller-takker-nej-til-rolle-efter-anklager-om-whitewashing]”Hellboy”-skuespiller takker nej til rolle efter anklager om ‘whitewashing'[/url][/i]

Den hvide skuespiller havde ellers landet en rolle i den kommende “Hellboy” som Major Ben Daimio. Efterfølgende frasagde Skrein sig imidlertid rollen, fordi karakteren originalt er af japansk afstamning. Det bliver han nu hyldet for:

[i]”Respekt til @edskrein for at være et eksempel til følge og for at minde om, at fremskridt kræver ofre,”[/i] skriver “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]”-skuespilleren Riz Ahmed på [url=https://twitter.com/rizmc/status/902416681401806849]Twitter[/url].

Navne som Ava DuVernay, John Cho og Jessica Chastain sender også anderkendelse i retning af Ed Skrein, der ser ud til at påvirke “Hellboy”-produktionen til nu at caste en af japansk afstamning til rollen:

[i]”Hej internet… En uretfærdighed er sket, den vil blive rettet. Mange tak til @edskrein for at gøre det rigtige,”[/i] skriver den nye Hellboy, David Harbour, på [url=https://twitter.com/DavidKHarbour/status/902271936713121792]Twitter[/url].

“Hellboy” får premiere i 2018.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]