I Mike Mignolas tegneserier er Major Ben Daimio af japansk afstamning. Men til rollen som Ben Daimio i det kommende reboot af “Hellboy” blev hvide Ed Skrein castet. Nu trækker han sig fra rollen.
[i]Se også: [url=/the-dark-tower-instruktoer-hudfarve-og-koen-betyder-intet-i-fantasy]”The Dark Tower”-instruktør: Hudfarve og køn betyder intet i fantasy[/url][/i]
Det er Ed Skrein, der selv på [url=https://twitter.com/edskrein/status/902244967296491520]Twitter[/url] forklarer, at han ikke vidste, at karakteren originalt er af japansk afstamning, da han sagde ja til rollen:
[i]”Jeg accepterede rollen uden at vide, at karakteren i de originale tegneserier er af japansk afstamning. Der har været intens diskussion og forståelig frustration, siden det kom frem – jeg må gøre, hvad jeg føler, er det rigtige,”[/i] skriver Skrein.
Ifølge skuespilleren er det rigtige at undlade med fortsat ‘whitewashing’ af minoritets-karakterer, som det var tilfældet i “[url=/film/doctor-strange]Doctor Strange[/url]” og “[url=/film/ghost-in-the-shell-2017]Ghost in the Shell[/url]”. Derfor skal “Hellboy”-produktionen nu finde en ny Ben Daimio.
[i]”Det står nu klart, at det er vigtigt for folk, at denne karakter repræsenteres kulturelt præcist, og at ignorere det ansvar ville være at fortsætte en bekymrende tendens… Derfor har jeg besluttet at frasige mig rollen, så den i stedet kan blive castet korrekt.”[/i]
“Hellboy” får premiere i 2018.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
