DC Films har enorm succes med deres [i]origin story[/i] om “[url=/film/wonder-woman-2017]Wonder Woman[/url]”. Nu er de så på vej med en om DC-skurken Jokeren.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/wonder-woman-er-nu-stoerste-origin-succes-for-en-superhelt-i-usa]”Wonder Woman” er nu største origin-succes for en superhelt i USA[/url][/i]
Det er [url=http://deadline.com/2017/08/the-joker-origin-movie-todd-phillips-martin-scorsese-scott-silver-batman-dc-universe-1202154053/]Deadline[/url], der erfarer, at DC Films har sat “[url=/film/toemmermaend-i-vegas]Hangover[/url]”-instruktør Todd Phillips til at skrive et manuskript til “The Joker”, som han også skal instruere.
“The Joker” bliver i udgangspunktet ikke en del af DCEU – hvor “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]”, “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]”, “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]” og “Wonder Woman” er samlet – men derimod begyndelsen på et nyt DC-brand, der afviger fra de klassiske DCEU-film.
Derimod bliver “The Joker” en hårdkogt krimi sat i 1980’ernes Gotham City og skal minde lidt om Martin Scorseses film fra perioden; “[url=/film/taxi-driver]Taxi Driver[/url]” og “[url=/film/raging-bull]Raging Bull[/url]”.
Netop Martin Scorsese er tilknyttet som producer på “The Joker”, som ikke vil genbruge Jared Leto i rollen som Jokeren, men vil derimod finde en ny, sandsynligvis yngre Joker-skuespiller.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
