James Stewart, Kirk Douglas, James Earl Jones og nu Morgan Freeman. De amerikanske film- og serieskuespillere har netop afsløret, at Morgan Freeman bliver den næste og 54. modtager af SAG Life Achievement award.
[i]Se også: [url=/manglende-morgan-freeman-fjerner-usbekisk-actionfilm-fra-biograferne]Manglende Morgan Freeman fjerner usbekisk actionfilm fra biograferne[/url][/i]
Det er [url=http://variety.com/2017/film/awards/morgan-freeman-wins-sag-achievement-award-1202535307/]Variety[/url], der skriver, at skuespillernes forbund tildeler Morgan Freeman den prestigefulde æres-pris.
Igennem en lang karriere som skuespiller har Freeman været nomineret til en Oscar fem gange, hvor han vandt for sin birolle i “[url=/film/million-dollar-baby]Million Dollar Baby[/url]”.
Blandt de største roller for Morgan Freeman har karrieren hidtil budt på medvirken i film som “[url=/film/driving-miss-daisy]Driving Miss Daisy[/url]”, “Seven” og “[url=/film/en-verden-udenfor]En verden udenfor[/url]”.
Morgan Freeman får overrakt prisen til SAG Awards d. 21. januar.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
