2017 har været katastrofal for Hollywood. I USA har sommeren budt på en nedgang i billetsalget på 10,8 procent. Det rammer nu biograferne.

[i]Se også: [url=/hollywood-satser-paa-at-redde-biograferne-med-virtual-reality]Hollywood satser på at redde biograferne med virtual reality[/url][/i]

Det er [url=http://variety.com/2017/biz/news/summer-movie-business-1202519863/]Variety[/url], der skriver, at den store amerikanske biografkæde AMC Entertainments aktieværdi er faldet med 27 procent i kølvandet på et rædselsfuldt kvartal for virksomheden.

Medie-analytiker Jeff Bock angiver to årsager til den nuværende krise:

[i]”Afhængigheden af sequels er ved at ramme Hollywood… Og så handler snakken den her sommer om ‘Game of Thrones’. Den plejede at lyde: ‘Hvad spiller i biografen den her sommer?'”[/i]

Aktuelt er det amerikanske billetsalg nede med tre procent det seneste år i forhold til året før.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]