For nylig kunne Imax Entertainment fortælle, at de går væk fra 3D i USA. Publikum vil hellere se 2D. Det ser nu også ud til at gælde de helt store blockbusters. Imax annoncerer med IMAX 2D til “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]”.

[i]Se også: [url=/biograf-kaede-gaar-vaek-fra-3d-publikum-foretraekker-nu-2d]Biograf-kæde går væk fra 3D: Publikum foretrækker nu 2[/url][/i]

Imax har efter Comic-Con udsendt en udgave af den seneste trailer til “Justice League”, hvor følgeteksten muligvis afslører noget interessant:

[i]”IMAX-udgaven af ‘Justice League’ vil blive digitalt genskabt til den kvalitet i billede og lyd, der kendes fra The IMAX 2D Experience,”[/i] står der på YouTube-kanalen hos Imax.

Indtil nu har Imax altid satset på 3D til de store superheltefilm, men det er altså måske fortid nu. Intet er dog endnu officielt bekræftet fra Imax Entertainment.

“Justice League” får premiere d. 16. november.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]