Det var hans idé. Universals klassiske monstre skulle sættes ind i et nyt [i]cinematic universe[/i] med navnet Dark Universe. Én ny monsterfilm om året begyndende med årets “[url=/film/mummy-2017-the]The Mummy[/url]”. Allerede nu er Alex Kurtzman måske træt af idéen.

[i]Se også: [url=/dark-universe-paa-vej-mod-fiasko-the-mummy-kan-tabe-600-millioner]Dark Universe på vej mod fiasko: “The Mummy” kan tabe 600 millioner[/url][/i]

Efter “The Mummy” var der ellers lagt op til, at Kurtzman skulle træde tilbage som instruktør i Dark Universe og i stedet indtage rollen som Kevin Feige i MCU eller Geoff Johns hos DCEU. Men det kommer næppe til at ske:

[i]”Jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg har ikke bestemt mig. Det er det ærlige svar… Jeg bliver nødt til stadig at være interesseret i det. Jeg skal føle, at min passion er der for det,”[/i] siger Alex Kurtzman til [url=http://www.ign.com/articles/2017/08/02/dark-universe-core-creative-alex-kurtzman-may-leave-the-franchise]IGN[/url].

“The Mummy” blev et af sommerens største flop, hvilket kan have medvirket til at tage lysten fra Kurtzman til mere Dark Universe.

Aktuelt er Kurtzman dog stadig tilknyttet seks kommende Dark Universe-film om Bride of Frankenstein, The Invisible Man, Dracula, Frankenstein, Phantom of the Opera og Klokkeren fra Notre Dame.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]