Han var kendt for sine mange talenter. Sam Shepard vandt Pulitzer-prisen for at skrive til teatret, han blev Oscar-nomineret for sit skuespil, og han instruerede også selv film. Nu er Sam Shepard død – 73 år.

[i]Se også: [url=/film/midnight-special/biograf]Anmeldelsen af “Midnight Special”[/url][/i]

Det er [url=https://www.theguardian.com/culture/2017/jul/31/sam-shepard-dies-73-playwright-bloodline-right-stuff]The Guardian[/url], der meddeler, at Sam Shepard døde søndag efter komplikationer fra sygdommen ALS.

Sam Shepard vil i filmverdenen blive kendt som en af sin generations store birolle-skuespillere.

En karriere, der tog fart med Terrence Malicks “[url=/film/days-of-heaven]Days of Heaven[/url]” fra 1978. Succesen fortsatte med en Oscar-nominering for birollen i “Mænd af den rette støbning” fra 1983.

Siden fortsatte han med stærke biroller i Hollywood-film som “Pelikan-notatet”, “Swordfish”, “[url=/film/black-hawk-down]Black Hawk Down[/url]” og “[url=/film/notebook-the]The Notebook[/url]”.

I de senere år fandt han ind i et samarbejde med instruktør Jeff Nichols på filmene “[url=/film/mud]Mud[/url]” og “[url=/film/midnight-special]Midnight Special[/url]”, imens han også medvirkede i Netflix-serien “Bloodline”.

Sam Shepard efterlader sig tre børn.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]