Han elsker ægte film. I biografen. Christopher Nolan har netop givet “[url=/film/dunkirk]Dunkirk[/url]” den største 70mm-premiere i 25 år. Og derfor er han imod Netflix’ forsøg på monopolbrud for premierefilm i biografen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/markedet-elsker-streaming-netflix-aktien-er-paa-sit-hoejeste]Markedet elsker streaming: Netflix-aktien er på sit højeste[/url][/i]

Netflix vil som bekendt give premiere til egne film simultant på alle platforme. Men ifølge Christopher Nolan er det ikke en holdbar løsning for biograferne:

[i]”Netflix har en bizar afsky i forhold til at støtte biograffilm. De har den her tankeløse politik om, at alt skal udgives simultant, hvilket åbenlyst er en uholdbar model for film i biografen,”[/i] siger Nolan til [url=http://www.indiewire.com/2017/07/christopher-nolan-interview-dunkirk-netflix-1201857101/]Indiewire[/url].

Det er dog ikke alle streaming-udbydere, som Nolan har noget imod. Amazon respekterer i modsætning til Netflix det eksisterende biograf-vindue, hvilket Nolan støtter varmt op om at bevare:

[i]”Du kan se, at Amazon ikke laver den samme fejl. Biograferne har et vindue på 90 dage. Det er en perfekt fungerende model.”[/i]

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]