Det ser alligevel ikke ud til, at Mel Gibson bliver instruktør på “Suicide Squad 2”. Der har ellers været møder imellem DC Films og Mel Gibson om instruktør-jobbet – men nu kigger DC Films andre veje.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/mel-gibson-superhelte-film-er-lort]Mel Gibson: Superhelte-film er lort[/url][/i]

Det er [url=http://deadline.com/2017/07/suicide-squad-sequel-jaume-collet-warner-bros-will-smith-margot-robbie-1202126933/]Deadline[/url], der skriver, at “[url=/film/shallows-the]The Shallows[/url]”-instruktøren Jaume Collet-Serra nu er ny favorit til at lave en sequel til Oscar-vinderen “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]”.

Collet-Serra er ikke ubekendt med Warner Bros. – der ejer DC Films – for hvem han tidligere har lavet “Unknown” og “Run All Night”.

Dermed synes det sikkert, at Mel Gibson ikke får sin debut som superhelte-instruktør i denne omgang, efter han så succesfuldt er vendt tilbage til den store Hollywood-scene med “[url=/film/hacksaw-ridge]Hacksaw Ridge[/url]”.

“Suicide Squad 2” forventes at få premiere i 2019.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i].