Spider-Mans første MCU-fjende er som bekendt Vulture i “[url=/film/spider-man-homecoming]Homecoming[/url]”. Men hvem venter i den planlagte sequel med premiere i 2019? Det giver “Homecoming” et hint om.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/spider-man-skuespiller-jeg-er-ikke-med-i-venom]”Spider-Man”-skuespiller: Jeg er ikke med i “Venom”[/url][/i]

Det er [url=https://moviepilot.com/p/spider-man-homecoming-post-credit-scenes-sinister-six/4311387]Moviepilot[/url], der skriver, at den første af de to post-credit-scener (en mid-credit) i “Spider-Man: Homecoming” teaser modstanderne, der venter på Peter Parker.

I scenen taler Vulture med en håndlanger ved navn Mac Gargan også kendt som Scorpion.

Og netop Scorpion og Vulture har været medlem af gruppen Sinister Six, som Sony-Marvel på et tidspunkt ville give et eget spinoff, inden de droppede “The Amazing Spider-Man”-universet.

Nu kan det altså tyde på, at gruppen bliver genoplivet i MCU som modstander til Spider-Man.

Det er dog ikke den originale Sinister Six-gruppe, som Vulture og Scorpion i tegneserierne var medlem af, men derimod en senere gruppe bestående af syv skurke – heriblandt også Hobgoblin, Beetle, Electro, Mysterio og Shocker, hvor sidstnævnte også medvirker i “Homecoming”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg FILMZ på FACEBOOK[/url].[/i]