En sequel til “[url=/film/creed]Creed[/url]” er på vej. Michael B. Jordan gentager rollen som Adonis, søn af bokselegenden Apollo Creed. Nu viser det sig, at det muligvis er en gammel kending fra “[url=/film/rocky-iv]Rocky IV[/url]”, der venter i ringen på den unge Creed.
[i]Se også: [url=/rocky-instruktoeren-john-g-avildsen-er-doed]”Rocky”-instruktøren John G. Avildsen er død[/url][/i]
Det er Sylvester Stallone, der gjorde den som træner for Adonis i “Creed”, som nu teaser handlingen til den kommende sequel:
[i]”Historien gentager altid sig selv på den ene eller anden måde, man må bare være klar! … Faderens synder… #creed2,”[/i] skriver Stallone i et [url=https://www.instagram.com/p/BWEa6DRjrBN/]Instagram-opslag[/url], hvor et billede af Adonis Creed er klippet ind over for Ivan Drago fra “Rocky IV”.
Ivan Drago dræbte som bekendt Apollo Creed i ringen, inden Rocky tog revanche for vennen.
Det er dog næppe Ivan i skikkelse af Dolph Lundgren, der venter på Michael B. Jordan som Adonis i den kommende “Creed II”.
Mere sandsynligt er det Drago Jr., der venter på Creed Jr., hvis man skal tolke på ordlyden af opslaget fra Stallone.
“Creed II” får premiere i 2018.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
