Problemerne har været større på “[url=/film/star-wars-han-solo]Star Wars: Han Solo[/url]”-produktionen end først antaget. Fyringer og dårligt skuespil har hærget optagelserne op til instruktør-byttet: Ron Howard i stedet for Phil Lord og Chris Miller.
[i]Se også: [url=/fyrede-star-wars-instruktoerer-gjorde-han-solo-sjov-som-ace-ventura]Fyrede “Star Wars”-instruktører gjorde Han Solo sjov som Ace Ventura[/url][/i]
Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/star-wars-han-solo-movie-firing-new-details-behind-phil-lord-chris-miller-exit-1016619]The Hollywood Reporter[/url], som skriver indgående om de mange problemer, der nåede et klimaks i maj, da Lucasfilm fyrede klipper Chris Dickens, der har vundet en Oscar for “[url=/film/slumdog-millionaire-drengen-der-havde-svar-paa-alt]Slumdog Millionaire[/url]”.
Dickens har også redigeret “[url=/film/shaun-of-the-dead]Shaun of the Dead[/url]” og “[url=/film/hot-fuzz]Hot Fuzz[/url]” – begge film af Edgar Wright, ven til netop Lord og Miller.
Klipperen blev erstattet af en anden Oscar-vinder, Pietro Scalia, der har arbejdet fast sammen med Ridley Scott på film som “[url=/film/gladiator]Gladiator[/url]”, “[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]” og “[url=/film/alien-covenant]Alien: Covenant[/url]” – altså en radikal anden stil.
Endvidere besluttede Lucasfilm sent i forløbet at hyre en underviser i skuespil til Han Solo-hovedrollen, Alden Ehrenreich. De var simpelthen ikke tilfredse med den præstation, som Lord og Miller havde fået frem i det unge talent.
Det hele kulminerede som sagt med fyringen af Lord og Miller i juni, da makkerparret nægtede at lade en ny instruktør overtage produktionen. Nu er det blevet Ron Howards arbejde at samle stumperne.
“Star Wars: Han Solo” får forventet premiere i 2018.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
