Med “[url=/film/spider-man-homecoming]Homecoming[/url]” er Spider-Man nu kommet hjem til Marvel Studios på udlån fra Sony. Og som en del af MCU har Spider-Man måske aldrig været bedre – det tyder de første amerikanske reaktioner på.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/sony-traekker-maaske-spider-man-ud-af-mcu-igen-efter-homecoming-2]Sony trækker måske Spider-Man ud af MCU igen efter “Homecoming 2″[/url][/i]
For skal man tro de normalt altid Marvel-begejstrede amerikanere, så har Spider-Man altså aldrig været bedre:
[i]”#SpiderManHomecoming er en af de bedste Marvel-film og den bedste ‘Spider-Man’-film, punktum. Helt igennem fantastisk, en sand publikums-pleaser,”[/i] skriver JoBlo-anmelder Eric Walkuski på [url=https://twitter.com/ericwalkuski/status/878426736207200257]Twitter[/url].
Som bekendt er Spider-Man blev gjort yngre med Tom Holland i rollen. Marvel har satset på at lave en ungdomsfilm – og den balance rammes perfekt:
[i]”Er fantastisk. Perfekt cast. Gør et imponerende arbejde med at balancere superhelt med high school-drama,”[/i] [url=https://twitter.com/ajhan/status/87842874610518835]tweeter[/url] Angie J. Han fra Mashable.
Og så er det altså tydeligt, at Spider-Man nu er en del af MCU, der som bekendt er kendetegnet ved sin helt særlige form for Marvel-humor:
[i]”Sjov, opfindsom action og noget af den bedste humor endnu i en Marvel-film. Fremragende start i MCU, Spidey!”[/i] skriver Erik Davis fra Fandango på [url=https://twitter.com/ErikDavis/status/878423762366017538]Twitter[/url].
“Spider-Man: Homecoming” får premiere d. 6. juli.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg FILMZ på FACEBOOK[/url].[/i]
