De er lige blevet fyret. Men det ser ikke ud til, at de nu forhenværende “[url=/film/star-wars-han-solo]Star Wars: Han Solo[/url]”-instruktører, Phil Lord og Chris Miller, skal gå arbejdsløs længe. De har allerede holdt møde med DC Films om at overtage “The Flash”.
[i]Se også: [url=/lucasfilm-fyrer-han-solo-instruktoerer-paa-grund-af-kreative-uenigheder]Lucasfilm fyrer “Han Solo”-instruktører på grund af ‘kreative uenigheder'[/url][/i]
Det er [url=http://www.thewrap.com/phil-lord-and-chris-miller-met-with-dc-about-the-flash-during-han-solo-hiatus-exclusive/]The Wrap[/url], der skriver, at Lord og Miller allerede inden fyringen mødtes med DC Films angående “The Flash”, der selv har to tidligere instruktører på samvittigheden – også efter ‘kreative uenigheder’.
De to “[url=/film/lego-filmen-et-klodset-eventyr]LEGO Filmen[/url]”-instruktører blev fyret, fordi de angiveligt ville lave en sjovere “Han Solo”-film, end Lucasfilm var indstillede på.
Derfor er et match med “The Flash” måske ikke dumt i et DCEU, der ofte er blevet beskyldt for at mangle humor.
“[url=/film/tilbage-til-fremtiden]Tilbage til fremtiden[/url]”-instruktør Robert Zemeckis er dog stadig favorit til at blive den tredje instruktør på “The Flash” – men det kan muligvis ændre sig nu, hvor Lord og Miller officielt er ledige på markedet.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
