Tornadohajerne er på vej til udlandet i den femte udgave af “Sharknado”. Men tilbage i de forenede stater hærger nu en lignende trussel. Bier! Kæmpe, farlige dræberbier, der tilsyneladende gør folk til zombier og dræber mennesker på brutal vis, som du kan se i den nye trailer til “Tsunambee”.

[i]Se også: [url=/sharknado-5-bekraefter-titel-tony-hawk-kigger-forbi-i-global-swarming]”Sharknado 5″ bekræfter titel – Tony Hawk kigger forbi i “Global Swarming”[/url][/i]

Bierne er dog ikke inde i en bogstavelig tsunami, som det er tilfældet med hajerne i tornadoerne. Det er mere en metaforisk tsunami af bier, der skyller ind over landet og skaber blodigt og eksplosivt kaos.

“Tsunambee” er et lokalt Colorado-projekt, instrueret og skrevet af Milko Davis med hans kone og venner i hovedparten af rollerne.

Davis har tidligere instrueret “Raiders of the Dead” og “Z/Rex: The Jurassic Dead”.

“Tsunambee” er ude nu på amerikanske VOD-tjenester.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]