Et kvinde-reboot af “[url=/film/ghostbusters-2016]Ghostbusters[/url]” udkom sidste år til blandede anmeldelser og dårligt billesalg i forhold til produktions-prisen. Det sidste kritiserer Dan Aykroyd nu instruktør Paul Feig for.

[i]Se også: [url=/daarlige-salgstal-nedlaegger-sandsynligvis-sequel-til-ghostbusters]Dårlige salgstal nedlægger sandsynligvis sequel til “Ghostbusters”[/url][/i]

Paul Feig lyttede nemlig ikke til Dan Aykroyds producer-råd og brugte for mange penge på den i forhold til, hvad den indtjente:

[i]”Han filmede ikke scenerne, som vi foreslog og som ville være nødvendige, og han sagde: ‘næ, vi har ikke brug for dem’. Så testede vi filmen, og de havde brug for dem… Omkring 30 til 40 millioner dollars i ‘reshoots’. Så han kommer næppe tilbage til Sony i den nærmeste fremtid,”[/i] siger Aykroyd ifølge [url=https://www.comicbookmovie.com/horror/dan-aykroyd-slams-ghostbusters-director-paul-feig-he-will-not-be-back-on-the-sony-lot-any-time-soon-a151580]Comicbookmovie[/url].

Sony har tidligere udtalt, at en sequel var helt sikker, hvilket de hurtigt måtte trække i land igen, efter billetsalget kun rundede 229 millioner dollars, hvilket er et stykke fra de 300 millioner dollars, som var kravet for, at projektet gik i nul.

Paul Feig [url=/reboot-instruktoer-om-ny-ghostbusters-alt-i-hollywood-handler-om-penge]udtalte[/url] i forbindelse med premieren på “Ghostbusters”, at alt i Hollywood er lavet for at tjene penge. Han forsikrede derefter fans af “Ghostbusters” om, at det ikke var tilfældet med hans film.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]