Seks nye “Resident Evil” er på vej. Og det bliver sandsynligvis med et helt nyt cast – uden Milla Jovovich. Hun ønsker det nye reboot held og lykke, men advarer også: Fans er ikke idioter.
[i]Læs også: [url=/resident-evil-er-langt-fra-game-over-6-nye-film-paa-vej-i-reboot]”Resident Evil” er langt fra Game Over: 6 nye film på vej i reboot[/url][/i]
Milla Jovovich var selv overrasket, da hun hørte om det kommende reboot. Hun advarer dog om kun at gøre det for pengenes skyld – den slags kan fans fornemme:
[i]”Der er nogle ægte fans i sci-fi/action/horror-verdenen, og de er ikke idioter. De kan dufte, når noget bliver lavet af kærlighed, og når det bliver lavet for at tjene penge,”[/i] siger Jovovich til [url=http://comicbook.com/gaming/2017/05/22/resident-evil-milla-jovovich-comments-on-reboot-news/]ComicBook[/url].
Milla Jovovich har brugt 15 år af sit liv på at indspille de seks første “Resident Evil”-film, hvilket tilsammen har omsat for 1,2 milliarder dollars fra et budget på 290 millioner dollars.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
