Det bliver ikke Zack Snyder, som gør “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]” færdig. Tilbage i marts begik DC-instruktørens datter selvmord. Det får nu personlige og professionelle konsekvenser. Snyder holder pause fra jobbet – Joss Whedon tager over.

[i]Se også: [url=/foerste-trailer-superman-viser-sig-ikke-i-justice-league]Første trailer: Superman viser sig ikke i “Justice League”[/url][/i]

Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/zack-snyder-steps-down-justice-league-deal-family-tragedy-1006455]The Hollywood Reporter[/url], der skriver, at det ikke bliver Zack Snyder, der gør post-produktionen færdig på “Justice League” i kølvandet på familie-tragedien:

[i]”Jeg har besluttet at tage et skridt tilbage fra filmen for at være med min familie, være sammen med mine børn, som virkelig har brug for mig. De har det alle hårdt. Jeg har det hårdt,”[/i] siger Snyder.

Den 20-årige datters selvmord fandt sted tilbage i marts. I første omgang vendte Zack Snyder dog tilbage til arbejdet med “Justice League”, men den gik altså ikke:

[i]”Jeg troede, at det var en måde at bearbejde sorgen på at vende tilbage til arbejdet, bare at begrave mig selv i det.”[/i]

Zack Snyder står bag de første to DCEU-film – “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]” og “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]” – men må altså nu se Joss Whedon gøre arbejdet færdigt med “Justice League”.

Joss Whedon er bekendt med at arbejde med store superhelte-produktioner, idet han står bag “[url=/film/avengers-the]The Avengers[/url]” og “[url=/film/avengers-age-of-ultron]Avengers: Age of Ultron[/url]”.

Det var planen, at Whedon skulle debutere som DC-instruktør med “Batgirl”, men det bliver altså nu fremrykket.

Dog er alle de primære optagelser i hus, så der bliver kun tale om ekstra optagelser og post-produktion, som Whedon får ansvaret for.

“Justice League” får premiere d. 16. november.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]