Det er normalt ikke en nyhed, at et filmselskab kalder en kommende film den mest overraskende nogensinde. Det skal de jo sige. Men når Lucasfilm siger det om “[url=/film/star-wars-episode-viii-the-last-jedi]Star Wars: The Last Jedi[/url]”, så er det alligevel værd at lytte efter.
[i]Se også: [url=/foerste-trailer-luke-skywalker-er-tilbage-i-star-wars-the-last-jedi]Første trailer: Luke Skywalker er tilbage i “Star Wars: The Last Jedi”[/url][/i]
Det er [url=https://www.starwarsnewsnet.com/2017/05/japanese-star-wars-the-last-jedi-promotional-leaflet-teases-shocking-truth.html]Star Wars News Net[/url], der skriver, at en del af den japanske markedsføring for den kommende “Episode VIII” lover, at “The Last Jedi” indeholder en afsløring, der overgår alle tidligere “Star Wars”-afsløringer.
Og det er ikke så lidt af et løfte, når man tænker på, at “[url=/film/star-wars-episode-v-imperiet-slaar-igen]The Empire Strikes Back[/url]” havde en af filmhistoriens største twist-afsløringer.
Således kan vi altså vente os en afsløring, der overgår oplysningen om, at Darth Vader var far til Luke Skywalker. Historien melder intet om, hvad den afsløring mon kan være.
“Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi” får premiere d. 14. december.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
