Det var det mest skandale-ramte show i den 89-årige Oscar-historie. Alligevel gentager Jimmy Kimmel rollen som vært, når Oscar-akademiet i 2018 inviterer til 90-års fødselsdag.

[i]Se også: [url=/efter-bommert-nu-siger-akademiet-undskyld-og-fyrer-oscar-ansvarlige]Efter bommert: Nu siger Akademiet undskyld og fyrer Oscar-ansvarlige[/url][/i]

Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/news/oscars-jimmy-kimmel-return-as-host-2018-honors-1004217]The Hollywood Reporter[/url], der skriver, at talkshow-værten Kimmel får en ny chance næste år sammen med det øvrige producent-hold på showet fra i år.

2017-showet vil ellers gå over i historien som det show, hvor den forkerte vinder af årets bedste film blev udråbt.

To kuverter var blevet byttet om, så “[url=/film/la-la-land]La La Land[/url]” i første omgang blev kaldt på scenen som vinder af den største Oscar-pris. Inde i den tredje vinder-tale blev fejlen dog opdaget – “[url=/film/moonlight]Moonlight[/url]” var den korrekte vinder.

Og det var ikke den eneste bommert ved årets show. En levende producent blev under minde-seancen for døde filmfolk erklæret død i stedet for en anden.

Dog var der konsensus om, at Jimmy Kimmel gjorde det godt og sjovt som vært, hvilket altså betyder, at han får genvalg, når Oscar inviterer til prisfest d. 4. marts.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]