Det er en af de mest populære serier hos Netflix. Femte sæson af “Orange Is the New Black” udkommer til juni, men nu kommer en hacker Netflix i forkøbet. Hackeren har tilsyneladende fuldført sin trussel om at frigive flere afsnit, efter Netflix ikke har betalt de krævede løsepenge.
[i]Se også: [url=/fransk-filmbranche-til-angreb-imod-vod-premierefilm-netflix-er-som-uber]Fransk filmbranche til angreb imod VOD-premierefilm: Netflix er som Uber[/url][/i]
Det er hackeren The Dark Overlord, som krævede en sum løsepenge efter at have stjålet flere afsnit af den kommende sæson, skriver [url=http://hosted.ap.org/dynamic/stories/U/US_NETFLIX_HACKING_THREAT?SITE=AP&SECTION=HOME&TEMPLATE=DEFAULT&CTIME=2017-04-28-20-04-26]The Associated Press[/url].
Netflix har dog angiveligt nægtet at adlyde kravet. For nu har hackeren tilsyneladende frigivet 10 afsnit af den kommende sæson på en ulovlig tjeneste, hvilket vedkommende har bekendtgjort på Twitter:
[i]”Det behøvede ikke at være sådan her, Netflix. I kommer til at miste mange flere penge på den her måde, end hvad vores beskedne tilbud lød på.”[/i]
Netflix er klar over problemet og kunne tidligere melde om et sikkerhedsbrud i et mindre produktionsselskab, som Netflix blandt andre samarbejder med.
“Orange Is the New Black” løber normalt over 13 afsnit i en sæson, så der er måske tre afsnit, som hackeren ikke har haft fat på, der altså ikke er tilgængelige før den officielle sæsonpremiere, d. 9. juni.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
